---

Frygten tændes i den dødes sjæl

Alt er mørkt og stille, du kan ikke bevæge dig

Du vågner fanget i din egen grav

Stemmer fra verden derover høres

Dit navn nævnes, og til jord du bliver

Den dødes skrig der aldrig vil høres

Ormebefængt jord, står som mur mellem død og liv

Lugten af ligene dig omkring, fylder dit sind

Dødens alvor dig pludseligt slår

den sidste trampen fra oven høres begive sig bort

Alene tilbage i skæbnens kiste, dødens lys sig nærmer

Banken og skratten på træ, ingen nytte gør

Neglene knækkes og knoerne flækkes

Blod fra hoved foser, vil det bli din død?

Ingen nåde, for stemplet du er

Døden sig nærmer, ilten forsvinder

Kroppen ligger lam, som håbet forsvandt

Dine øjne vender sig tættere mod de dødes lys

Det sidste åndedræt skal føles som et liv fyldt af pinsler

Svæger nu imellem liv og død

Alt der før var sort, bliver til det mørkere

Hjertets slag forsvinder i takt med øjnene lukkes

Sjælen din forlader kroppen, for at begive sig ud på en ny rejse

I Tågerne fra de dødes rige din sjæl nu svæger rundt

Et lys nærmer sig, og de ukendte skikkelser dig tager imod

Et fremmet sprog, dig en sidste chance for livet gir

Bed om nåde, og tilbage til livet du vil sendes

Ta imod, og du skal sejre, sig nej og din sjæl vil for evigt gå tabt

dette er valget dit, imellem liv og død