---

Jeg er hyrden og du er mit får

Jeg er herren og du er min slave

Jeg er guden og du er min tjener

Jeg er læreren, du er eleven

Og dette er dit eksamensresultat

På dine knæ du kom kravlende til mig

Og tiggede om at jeg underviste dig

Nu du hører og hører men nægter at lytte

Alt imens du bryder de bånd du bør knytte

Hellere gå forrest gennem livet alene

End gå ved siden af eleven som et får

Hellere gå i mørket og leve

End dø langsomt i lyset år efter år

Hellere gå forrest gennem verden uden andre

End trækkes gennem helvede igen og igen og igen og igen

Hellere gå forrest gennem livet alene som hyrde

End have et får at kalde sin ven

Du kan ej se og ej heller forstå

Kan du ej tænke så må du gå

Kan du ej gå ja så kravle du må

Og de skarpe sten vil flå din dumhed itu

Thi du kan ej forstå dine omgivelsers magt

Du alene er skyld i mine øjnes foragt

Du lader dit sind fordærve af tryghed

Og forventer at livet indebærer medlidenhed

I modsætning til dig ser jeg styrke indeni

Det eneste du ser er din ydre værdi

Men ak der er intet thi du er intet værd

Og det er kun din skyld, du er dig selv til besvær

De mennesker omkring dig er giften i dit blod

Smerten i din krop og stemmerne i dit hoved

Jeg vil hellere stå alene og tabe

End opføre mig som uciviliseret abe

Jeg hører dig græde men dine tårer er spildte

Du og kun dig er dit nederlags kilde

Se mine øjne, jeg græder med dig

Jeg græder fordi du har skuffet mig

Jeg gjorde hvad jeg kunne men du fattede ej

At jeg ikke kunne frelse dit sind uden dig

Du kræver, du vil have men du nægter at give

Dit ego har lagt din hjerne i uendelig hi

Kun du kan den vække men for sent er det nu

Thi du trækker mig ned og slut er jeg er du

Jeg gav dig alt men du forkastede din sjæl

Jeg gav dit et liv men du dræbte dig selv