Skarntyder! For den knyttede hånd på kradsegulv Skarntyder! Slæber stumpede ben med traskeskridt Tråde plukkes, skæbner drejes, liv opløst faldet sikres med segl i muldsort blod Blodsgyder! Blækket støber stadig umiskendelige ord Skarntyder! Spilder fra spinkle fingre og rådden mund Hundredevis af glubske øjne søger godt, ondt og alt imellem Dom fældes endnu mens de tager de første skridt Skarntyder! Uranus-hus som svanesang til nuets trang Nedbryder! Ser skidtet smuldre, falde og opstå på ny Trodsigt, kæmper de mod tidens strøm forgæves Løber hovedkulds mod muren i falsk hovmod Fald og stand I endeløs repetition Strid og fred I endeløs repetition